Sisse Fisker tager timeout i 100 dage: Det skal jeg bruge tiden på
Sisse Fisker har i otte år arbejdet for Smilfonden, der støtter børn og unge med kroniske og alvorlige sygdomme.
Hun er direktør, men efter 100 dages timeout fra arbejdspladsen, vender hun tilbage som bestyrelsesmedlem.
Nu løfter hun sløret for, hvad hun skal bruge de 100 dage på.
Ingen mails
I starten af november meddelte Sisse Fisker, at hun ville trække stikket.
Hun har nemlig besluttet sig for at holde en timeout fra sit arbejde med Smilfonden i 100 dage.
- Jeg skal være helt væk fra Smilfonden i de 100 dage. Jeg skal lade være med at besvare mails i 100 dage, fortæller hun til BILLED-BLADET.
Planer med familien
Det er som sagt ikke arbejdet, der skal fylde i de 100 dage.
Til gengæld har Sisse Fisker allerede en klar idé om, hvad hun i stedet skal bruge sin timeout på.
- Jeg skal i stedet ud at stå på ski med min familie, og jeg skal ud at vandre. Jeg skal på padel-camp i Spanien. Jeg skal læse en lille bestyrelsesuddannelse. Så skal jeg være sammen med min familie i Nordjylland. Jeg skal nok få tiden til at gå, fortæller hun.
Når hun vender tilbage til Smilfonden efter sin timeout, er det som bestyrelsesformand for fonden.