Sådan bliver tennisstjernens specielle Juleaften: Holger Rune er i det allerbedste selskab
Holger Rune træner sikkert på livet løs i dag på Lillejuleaften, for han er typen, der arbejder stenhårdt året rundt for at komme til tops.
Der er dog alle mulige tegn på, at Holger tager en slapper i morgen, når det er Juleaften.
Det mere end antyder Holger Rune overfor BILLED-BLADET.
Holger Rune hygger med stor familie
Juleaften er der god mad på bordet hos Holger Rune, og så håber Holger nok på at flade ud og måske se en god film eller serie.
- Normalt holder jeg jul med min familie. Jeg har rigtig mange fætre og kusiner (10 stk.) og det er vildt hyggeligt når vi ses, siger Holger Rune, der midt i julehyggen med familien har fokus på at forberede sig til grand slam-turneringen Australian Open.
Når Juleaften bliver noget ekstraordinært for Holger i år, er årsagen, at han for alvor i den sene del af 2022-sæsonen har fået sit helt store gennembrud på tennisscenen - så mon ikke han i morgen sidder med en særlig fantastisk fornemmelse i kroppen, mens han pakker gaver ud omgivet af familien.