Hans Lindberg ser tilbage: Nu løfter han sløret for karrierens højdepunkter

Ingen landshold kan se sig fri fra kriser. Heller ikke det danske. Men med kriser kommer der for de fleste også gode og mindeværdige stunder.

Og sådan en stund er måske endnu en gang på vej til det danske herrehåndboldlandshold.

De er netop nu i gang med endnu en VM-slutrunde, og den kan vise sig at blive ganske historisk. De vandt nemlig både VM i 2019 og 2021, så skulle det lykkedes dem igen, vil det være første gang nogensinde, at det samme land er blevet verdensmestre tre gange i træk.

Hvorvidt det går hen og bliver én af de slutrunder, der sætter sig fast, vil tiden vise.

En af dem der har samlet en god blandet pose af minder allerede, er holdets alderspræsident, Hans Lindberg.

Inde slutrunden gik i gang, stod han noteret for 281 landskampe, og til marts kan han fejre 20-års jubilæum på landsholdet.

For Hans Lindberg er der mange minder forbundet med turene med landsholdet. Nogle naturligvis bedre end andre. Selv fremhæver han de to slutrunder, der er blevet spillet på hjemmebane, som noget helt særligt.

– EM i 2014 og VM i 2019 står selvfølgelig som noget specielt. At få lov til at spille på hjemmebane med sådan en kæmpe opbakning, som der var. Det står som noget af det fedeste at opleve i landsholdsregi, fortæller han til BILLED-BLADET forud for VM-slutrunden i Sverige og Polen.

Og så er der naturligvis alle medaljerne. Dem har han nemlig vundet en hel del af. I alle farvenuancer.

- Jeg synes, at hver medalje har sin historie, men det var ret specielt i 2008 at være med til at vinde den første guldmedalje til Danmark på herresiden.

Reservevalget slog hårdt

Selvom håndboldlandsholdet i øjeblikket er inde i en enormt god stime, og fortsat kan kalde sig for verdens bedst håndboldlandshold, så kommer det danske håndboldlandshold også med en bagage, der vækker de mindre gode minder.

For kriser og nedture har der naturligvis også være – også for Hans Lindberg personligt.

For da landsholdet drog mod OL i 2016, var Hans Lindberg kun med som reserve, og blev aldrig kaldt til.

– Selvfølgelig var fravalget til OL i Rio, hvor jeg kun var med som reserve, en af de personlige skuffelser. Vi gik jo hen og vandt guld. Det var lidt et antiklimaks.

I hukommelsen er også to ret markante nederlag, som de fleste håndboldfans nok også husker ganske tydeligt. Nederlag der i den grad tog tid at komme over, og som den dag i dag stadig gør ondt.

– Til VM i 2013 taber vi finalen til Spanien og sætter rekord i største nederlag med 16 mål. Og året efter taber vi med 12 mål til Frankrig i EM-finalen på hjemmebane, Det var to rigtig hårde nederlag at skulle bearbejde. Omkring landsholdet er det noget af det sværeste, jeg har været med til. Det var nogle hårde, men også lærerige oplevelser. Men man finder ud af, at livet går videre, forklarer Hans Lindberg.