VM-finalen er pludselig blevet flyttet! Mathias Gidsel og Emil Jakobsen må ændre planer
Søndagens VM-finale i håndbold mellem Danmark og Frankrig bliver spillet klokken 21.00 og ikke som oprindelig planlagt klokken 20.30.
Da Danmark fredag aften spillede sig i VM-finalen med en sejr over Spanien, blev det meldt ud, at søndagens finale skulle fløjtes i gang klokken 20.30 i Stockholm.
Gidsel skal på banen senere end først annonceret
Starttidspunktet har dog nu ændret sig, for VM-finalen fløjtes nu i stedet i gang klokken 21.00.
Det har Det Internationale Håndboldforbund, IHF, oplyst til TV 2 SPORT.
Der er ingen officiel forklaring bag ændringen af finaletidspunktet, men det skyldes sandsynligvis, at man ønsker at tilfredsstille de franske rettighedshavere.
Mathias Gidsel og Emil Jakobsen og resten af Danmarks håndboldmandskab må altså ændre planer søndag aften.
Kampstarten 30 minutter senere end oprindelig planlagt kan dog ikke ryste de rutinerede danskere, der kan blive historiske ved at blive det første hold i historien til at vinde et verdensmesterskab i herrehåndbold tre gange i streg.