Se den skønne video: Dronning Maxima, kong Willem-Alexander og prinsesse Amalia giver den gas på dansegulvet i Caribien
Hollands kong Willem-Alexander og dronning Maxima er sammen med deres ældste datter, tronfølgeren prinsesse Amalia, på besøg i den caribiske del af kongeriget.
Fra 27. januar-9. februar skal det kongelige trekløver besøge Bonaire, Aruba, Curaçao, Sint Maarten, Sint Eustatius og Saba.
Besøget er ment som en introduktion til den caribiske del af kongeriget for prinsesse Amalia.
Familien begyndte deres tur på Bonaire, hvor de var til et kulturarrangement, hvor øens kulturelle og historiske arv blev vist frem.
Her blev også danset til den helt store guldmedalje, og kongefamilien var ikke for fin til at give den gas på gulvet til de glade toner.
Kong Willem-Alexander, dronning Maxima og prinsesse Amalia gav den alle gas og viste deres bedste moves til musikken.
Kongeparrets to yngste døtre, Alexia, 17, og Ariane, 15, er ikke med på rejsen.
Se videoen herunder.