Se billederne: Her er Theis Midé Erichsens store kærlighed
Emil og Theis Midé Erichsen tog seerne med storm, da de for knap 10 år siden satte ”Kurs mod fjerne kyster” og lod seerne følge dem på deres tre år lange og eventyrlige sørejse rundt i verden.
Siden har man kunnet følge dem i både ”Kurs mod nord” og ”Kurs mod danske kyster”, og i disse uger er det i ”Den sidste breddegrad”, at man kan komme med på eventyr.
Sammen med deres lillebror, Alfred, brugte Emil og Theis flere måneder på at træne op til den hårde rejse, men siden viste det sig, at Theis alligevel ikke kunne tage med på turen.
Kæresten Ida Svarre var nemlig gravid, og Theis turde ikke risikere, at han ikke var hjemme, når parrets datter kom til verden.
Theis var bare 20 år gammel, da han i 2013 stævnede ud med sin tre år ældre storebror, og da han vendte hjem fra jordomsejlingen i 2016, havde han kæresten Ida med sig. Hun var nemlig med ombord på en del af rejsen.
Theis har haft en stor drøm om at blive far, og i ”Den sidste breddegrad” fortæller han ærligt om, hvordan det ikke har været så nemt for ham og Ida at blive forældre.
Men drømmen gik i opfyldelse for godt tre år siden, da de fik sønnen Nis, og i sommer kom datteren Rita til verden.
Parret har i flere år boet i en husbåd, men i dag har de fast grund under fødderne, idet de er flyttet sammen med hans forældre, Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé, i et stort familiekollektiv i Hundested.
Ida Svarre er jurist, mens Theis Midé Ericsehn i 2021 gik i lære som snedker.