I blomstret nederdel med ballon-skørt og Swarowski-halskæde indtog kronprinsesse Victoria australsk kunstmuseum
Sveriges kronprinsesse Victoria har sammen med sin mand, prins Daniel, skiftet Nordens kølige februar-vind ud med Australiens varme.
Den 45-årige kronprinsesse Victoria og 49-årige prins Daniel er fra 13.-18. februar på officielt besøg i Australien og New Zealand, hvor de skal fremme og styrke forbindelsen til de to lande.
Kronprinsesseparret var på den allersidste aften i Sydney inviteret til en reception på Contemporary Art Museum i Sydney.
Her bar kronprinsesse Victoria en sort bluse fra StyleIn og en blomstret nederdel med ballon-skørt fra Philosophy di Lorenzo Serafini.
Det skriver modebloggen UFO No More.
Til sit aftenlook bar kronprinsesse Victoria en Swarovski-halskæde med blå krystaller.
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel ankom hånd i hånd til receptionen, som Sveriges ambassadør holdt for svenskere i Australien.
Se looket herunder.