Dansepige fra virkelighedens dansegarderobe med rørende historie: Britt Bendixen var min skytsengel

Da Zitta de Fries i 1975 var til audition som dansepige i Cirkusrevyen, var hun egentligt bare med en veninde, og så endte hun med at få tjansen.

Ligesom man ser det ske for Joy i serien “Dansegarderoben”.

Men Zitta anede faktisk ikke, hvad hun var gået ind til.

– Jeg anede ikke, hvad det var. Jeg gik bare på Britt Bendixens konkurrerende danseskole. Jeg havde optrådt, siden jeg var fem år, for jeg var akrobat med min lillesøster og nogle andre piger. Men jeg anede ikke, man kunne gå til audition, og jeg vidste ikke, man kunne leve af det … fortæller hun til BILLED-BLADET.

Britt Bendixen kom Zitta til undsætning

Zitta var kun 17 år, og hendes far syntes ikke, at hun skulle blive dansepige.

– Til at begynde med måtte jeg slet ikke danse i Cirkusrevyen. Min far vidste jo, hvad Cirkusrevyen var med halvnøgne piger. Og der var mange myter om Cirkusrevyen. Og jeg var jo hans lille pige stadig, siger hun.

Men Britt Bendixen, der var koreograf på revyen, kom Zitta til undsætning.

– Britt ringede til ham for at spørge ham om lov, og først for et par år siden fortalte min mor mig på sit dødsleje, at Britt havde ringet til ham tre gange på den uge for at sige: “Hr. Thomsen, det går ikke. De har en talentfuld danser, og hun vil gøre det, hvad enten du siger ja eller nej.” Han sagde ok, men at jeg skulle have en uddannelse.

Faderen endte med at få et chok til premieren.

Zitta kom ind på scenen og lagde sig på scenen med bagdelen vendt ud til publikum.

– Min mor måtte tage fat i armen på min far. Han var klar til at gå der. Det synes han, var for meget, ler Zitta.

Zitta de Fries: Britt Bendixen var en vidunderlig mentor

Zitta de Fries dansede flere år i Cirkusrevyen, og i 1984 vendte hun tilbage som koreograf.

Hun var ligeledes koreograf på Cirkusrevyen 2006-2010.

Og hun er Britt Bendixen evigt taknemmelig.

– Britt var min skytsengel. Jeg vidste, jeg ikke skulle være skuespiller, og Britt viste mig, at jeg kunne blive koreograf.

– Hun gav mig nemlig mit første koreografjob. For mange af os dansere var hun en vidunderlig mentor, og mange har en god karriere på grund af hende. Hun betød så meget for mig. Jeg har fået lov at lave så mange fantastiske ting, fordi jeg startede der, mindes hun.