22. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Dr. Goodwin fra Landsbyhospitalet: Sådan ser han ud 20 år senere

Paul Fox som dr. Jeff Goodwin i tv-serien ”Landsbyhospitalet”.
Paul Fox som dr. Jeff Goodwin i tv-serien ”Landsbyhospitalet”.
Foto: DR
Britiske Paul Fox spillede den charmerende dr. Jeff Goodwin i tv-serien ”Landsbyhospitalet”, der i år har 20-års jubilæum.

Paul Fox var 24 år gammel, da han tilbage i 2003 landede rollen som den unge læge dr. Jeff Goodwin i tv-serien ”Landsbyhospitalet”.

Serien kan i år fejre 20-års jubilæum, og den genudsendes i øjeblikket på DR1 hverdage kl. 17.15.

I ”Landsbyhospitalet” følger man livet på sygehuset The Royal i 1960’ernes England, og en af de karakterer, man møder, er dr. Jeff Goodwin.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-22/8007516.jpg
Foto: DR

Han vandt de kvindelige seeres hjerter med sin charme og sit søde smil, men desværre forlod han serien, inden den sluttede.

Paul Fox medvirkede i ”Landsbyhospitalet” fra 2003 til 2007, og derefter landede han en rolle i tv-serien ”Skadestuen i Holby”.

Har fået gråt hår

Paul Fox har medvirket i flere film og tv-serier, siden han forlod ”Landsbyhospitalet”, men i Danmark er det den, han er mest kendt for.

Den britiske skuespiller er i dag 44 år gammel, og han deler ofte billeder af sig selv på sin Instagram-konto.

På billederne kan man se, at ”Landsbyhospitalet”-stjernens mørke hår efterhånden er blevet gråt, men der er ingen tvivl om, at han stadig er en flot fyr.

Klik her for at se et af de nyeste billeder af Paul Fox, hvor han har taget en selfie.

Har fundet kærligheden

Paul Fox har også delt også billeder af sin store kærlighed på Instagram. Og den heldige person, som har vundet hans hjerte, er ikke en kvinde, men en mand.

Han deler nemlig livet med Alexander Catala, som han kalder for sit livs kærlighed.

Klik her for at se et billede af det lykkelige par sammen.

Læs mere om: