Først til verdens ende-brødrene Tue og Asger: Her er deres kendte fætre
Sidste år begav brødrene Tue og Asger sig ud på deres livs eventyr, da de meldte sig til TV 2-programmet ”Først til verdens ende”.
De to søskende har dog ikke eventyrlysten fra fremmede. De er nemlig i familie med nogle andre kendte og meget berejste brødre.
Tue og Asger er grandfætre til Emil, Theis og Alfred Midé Erichsen. Det skriver SE og HØR.
Vokset op sammen
21-årige Asger og 20-årige Tue er grandfætre på Mikkel Beha Erichens side.
- Asger og Tue er vokset op lige over for vores barndomshjem, og de har været der i hele mit liv, fortæller Emil Midé Erichsen til SE og HØR.
Hvordan det går de unge brødre i ”Først til verdens ende”, kan ses hver mandag kl. 20.00 på TV 2 og på TV 2 Play.
De skal lige som de andre fire par forsøge at komme fra New York til Buenos Aires uden mobiltelefoner og med et lille beløb i lommen.