Jesper Skibbys datter er ikke i tvivl: Derfor har mine forældre et problem
Jesper Skibby og kæresten Mette er udmærket klar over, at der skal ske noget drastisk i deres parforhold, så de kan få den romantiske gnist tilbage.
Men deres teenagedatter Elisabeth er heller ikke blind, når det gælder forældrenes forhold.
16-årige Elisabeth medvirker også i TV 2 Charlie-programmet ”Skibby på frierfødder”, og her sætter hun ord på, hvad, hun mener, er problemet i deres forhold.
- De har været sammen i 17 år, og jeg tror, de er blevet lidt for magelige i hinandens selskab, lyder det fra Elisabeth i programmet.
De elsker hinanden
Jesper Skibbys datter håber, at forældrene kan genfinde gnisten, så de kommer ud af hverdagens trummerum.
- Jeg tror, de er så vant til deres rutine og væremåde, så det er svært for dem at være nyforelskede. For min far kommer hjem, sover, og så går de i seng, siger hun i programmet og tilføjer:
- Jeg ved, at de elsker hinanden, men jeg tror, de har svært ved at vise det.
”Skibby på frierfødder” sendes på TV 2 Charlie hver mandag kl. 20.40.