5. apr. 2023
Af Christinna Braun

Se den her: Invitationen til kong Charles og dronning Camillas kroning offentliggjort

Dronning Camilla og kong Charles. 
Dronning Camilla og kong Charles.
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Charles og dronning Camilla skal krones den 6. maj i Westminster Abbey.

Westminster Abbey danner den 6. maj rammen om en historisk dag for det britiske kongehus.

På denne dag skal kong Charles og dronning Camilla krones, og det forventes, at medlemmer fra de europæiske kongehuse vil deltage i den store fejring i London.

Buckingham Palace har nu offentliggjort den officielle invitation til kroningen, som med tiden vil blive udsendt til over 2000 gæster, som vil deltage i Westminster Abbey.

Invitationen er designet af kunstneren Andrew Jamieson, og den blev originalt håndmalet i akvarel og gouache, og den vil blive trykt på genbrugspapir med guldfoliedetaljer, skriver det britiske kongehus.

De mange motiver på invitationen er valgt med omhu, og den grønne mand, der ses nederst på designet, symboliserer forår og genfødsel for at fejre den nye monark, lyder det fra Buckingham Palace.

Se invitationen herunder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-04-05/20230404-230240-5-2988x2693ma.jpg
Foto: Ritzau Scanpix

Den grønne mand, som bærer en krone af løv, er dannet af blade af eg, efeu og hvidtjørn samt Storbritanniens nationalblomster, hvidkløver, rose og tidsel.

De mange blomster, som ses på invitationen, symboliserer den britiske blomstereng, og er illustreret som liljekornval, kornblomster, skovjordbær, hunderose, klokkeblomst og rosmarin.

Derudover kan en løve, en enhjørning og et vildsvin ses blandt blomsterne. De tre dyr stammer fra kong Charles’ og dronning Camillas fars våbenskjolde.

Storbritanniens dyreliv er også repræsenteret med illustrationer af en bi, en sommerfugl, en mariehøne, en smutte og en rødhals, skriver kongehuset.

Læs mere om: