Sofie Østergaard er vært på Hammerslag: Hendes kæreste er også kendt fra tv
Sofie Østergaard er kendt fra en række forskellige tv-programmer, og hun har blandt andet lavet en masse fjernsyn for børn.
Lige for tiden kan man se hende i spidsen for de nye programmer af ”Hammerslag”, fordi hun tog over, da Tina Müller skulle på barsel sidste år.
Den 41-årige vært og tidligere danser er dog ikke den eneste i familien, der er kendt fra tv, for hendes forlovede, Sebastian Richelsen, er også et kendt ansigt, hvis man kan lide true crime.
Sebastian Richelsen er tidligere politibetjent, men siden har han uddannet sig til journalist, og sidste år kunne man opleve ham i Viaplay-serien ”Amagermanden”, der går helt tæt på serieforbryderen.
Han er desuden lige nu aktuel med programserien ”I sindet på en forbryder”, der også kan ses på Viaplay, og som i første afsnit går tæt på sagen om Kevin Adrian Werner, der i årevis misbrugte børn og unge i hooliganmiljøet.
Sebastian Richelsen står desuden bag flere podcast – for eksempel er han aktuel med ”Billet til døden”, som han har lavet i samarbejde med komiker Christian Grau.
Sofie Østergaard og Sebastian Richelsen har sammen børnene Villy, Geo og Berta.