Sådan slap Flemming Krøll endelig af med sine hjerteproblemer
Som mange andre har Flemming Krøll atrieflimren – også kaldet forkammerflimren. En rytmeforstyrrelse, hvor hjertet slår uregelmæssigt på grund af fejl i de elektriske signaler, der styrer hjerterytmen.
Flimren i hjertets forkamre er en folkesygdom, som hvert år rammer omkring 20.000 danskere.
Og altså også Flemming Krøll. Heldigvis er det en sygdom lægerne har godt styr på.
Opereret to gange
En af flere behandlingsmetoder er en operation, kaldet ablation, hvor man brænder de celler i hjertet, der starter rytmeforstyrrelserne.
Nogle gange må operationen foretages flere gange,
- Jeg har fået den foretaget to gange, fortæller Flemming Krøll til BILLED-BLADET.
- Første gang var på Hamlet, og det virkede et år. Anden gang fik jeg foretaget operationen på hospital i Varde – tre dage før jeg blev 60. Siden har jeg intet mærket til det, så det er nu otte år siden, lyder det fra den livsglade skuespiller.
En slem forskrækkelse
10. april 2022 fik den tidligere revydirektør sig alligevel noget af en forskrækkelse. Da blev han nemlig ramt af en blodprop i hjernen.
Heldigvis fik hans frue Birthe hurtigt tilkaldt hjælp, så Flemming Krøll slap med skrækken.
Han fik nemlig hurtig behandling og har i dag igen mén efter blodproppen.