25. apr. 2023
Af Majken Munk

Det ser du ikke på tv: Kresten har en favorit efter Sommerland-daten i Kærlighed hvor kragerne vender

Mie, Kresten, Mia og Monique i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Mie, Kresten, Mia og Monique i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: Mads Astrup/ TV 2
Kresten Petersen har snævret sit felt af kvinder, han dater, ned til tre, som han inviterer på date i Sommerland Sjælland.

Før Kresten Petersen skal tage det svære valg om at sende endnu en pige hjem i ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Men først har han inviteret pigerne Mia, Monique og Mie med datteren Vigga i Sommerland Sjælland.

Nu løfter Kresten Petersen sløret for noget, som seerne ikke fik at se.

En stor del

Det kan måske virke lidt overraskende for nogen, at Kresten Petersen inviterer på en date i Sommerland Sjælland. Men for ham er der en helt særlig årsag til det.

- Det er også igen, fordi det er en stor del af mig, og har været. Jeg har brugt alle mine somre deroppe. Det er en stor legeplads for mig. Jeg kommer derop for at kunne slappe af. For at se om de kan gøre gå i barndommen, fortæller han til BILLED-BLADET.

Faktisk spiller Sommerland Sjælland også en stor rolle i, hvordan han endte med at være en del af TV 2-programmet.

- Det startede med, at der blev skrevet til Sommerland Sjælland, om de havde nogle kandidater til programmet deroppe. Efter 11 sæsoner deroppe har man et personligt forhold til dem, der arbejder på kontoret. En af mine gode veninder skrev og spurgte, om de måtte tilmelde mig. Så tænkte jeg jo. Det var hende og personalechefens mål at finde en kæreste til mig, fortæller han.

I bekneb

Kresten Petersens idé med daten var også for at se, om pigerne kunne gå i barndommen og have det sjovt.

Undervejs ville de tre piger gerne have ham til at sætte ord på, hvad han føler for dem.

Det var svært for ham.

- Det er det stadigvæk. Det er svært at sætte ord på, fordi får man sagt tingene på den rigtige måde? Misforstår de det? Det er nok mest det, jeg er bange for, fortæller han og fortsætter:

- Og så også at man er bange for, at man kommer til at afsløre noget, så de vælger en fra. Det synes jeg. Hvis man har in mente var det fjernsyn, tilføjer han.

Ikke afsløret på skærmen

Når Kresten Petersen ser tilbage på daten, var han tilfreds.

- Det var en virkelig hyggelig dag. Vi prøvede en masse ting. Det eneste dårlige ved dagen var, at jeg skulle sende en hjem, fortæller han.

Han løfter også sløret for noget, der dog ikke er til at få øje på, når TV 2 sender programmet. Kresten Petersen har nemlig en favorit blandt pigerne.

- Det har jeg haft hele vejen igennem. Vi fik lov til at snakke lidt sammen uden kamera på, som nogen af de eneste kan jeg forstå på de andre drenge. Men der stod hele tiden én fra produktionen og holdt øje med os. Så vi ikke fik afsløret noget, fortæller han.

Hvem Kresten Petersen vælger fra, afsløres i det nye afsnit af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, der sendes tirsdage klokken 20.00.

Læs mere om: