Peter Zandersen spiller Niels Lundén i Sygeplejersken: Sådan ser overlægen ud i virkeligheden
I Netflix-serien "Sygeplejersken" spiller Peter Zandersen overlægen Niels Lundén.
Niels Lundén, der er en autentisk person, får at vide af sygeplejersken Pernille Kurzmann, som han dater, at hun mistænker sin kollega Christina Aistrup Hansen for at gøre patienterne på Nykøbing Falster Sygehus ondt.
Sammen melder de deres kollega for mord.
I virkeligheden var det også det, der fik sagen om sygehusdrabene til at rulle.
– Ingen af os havde forestillet os, at det skulle blive så sindssyg en historie, hvor flere mennesker skulle dø, og flere mennesker skulle udsættes for et overgreb fra Christina på samme nat, fortæller Niels til Ude & Hjemme.
Sådan ser Niels Lunden ud i virkeligheden.
Havde tillid til hende
Selv om Niels havde undret sig over nogle af dødsfaldene på akutafdelingen, hvorpå både han, Christina og Pernille arbejdede, blev han gal, da Pernille luftede sin mistanke.
Christina blev nemlig opfattet som dygtig, og Niels havde tillid til hende.
Han var alligevel med på sidelinjen, da Pernille på en aftenvagt holdt særligt øje med Christina.
Det endte med, at fire mennesker fik hjertestop den nat.
Én blev genoplivet og lever stadig den dag i dag.
Dødsfaldene overbeviste Niels.
Niels Lundén og Pernille Kurzmann danner stadig par den dag i dag.
Under interviewet med Ude og Hjemme gav Pernille udtryk for, at hun gerne ville sløres på billederne.