5. jul. 2023
Af Catja Klarskov

Kong Charles skal krones i Skotland: Her er årsagen

Kong Charles 
Kong Charles
Foto: Trip/Backgrid/Ritzau Scanpix
Kong Charles’ kroning har allerede fundet sted, men alligevel bliver han i dag fejret i Skotland med optog og ceremoni i St Giles’ Cathedral i Edinburgh.

Kong Charles’ kroning har allerede fundet sted. Formelt blev han kronet allerede den 6. maj i London, men alligevel startede endnu en kroningsfejring af Storbritanniens kongepar i dag klokken 14:15 dansk tid.

I dag bliver Kong Charles og dronning Camilla nemlig fejret under den royale uge i Skotland med optog og efterfølgende ceremoni i St Giles’ Cathedral i Edinburgh.

Det skriver People Magazine.

Selv om det efterhånden er mange år siden, Skotland sidst har lagt jord til kroningsfejringen, så sker det på baggrund af en årelang tradition, der også blev afholdt for kong Charles’ afdøde mor, dronning Elizabeth, i kølvandet på hendes kroning den 2. juni 1953.

Dagen bliver fejret med både et folkeligt- og et kongeligt optog, hvorefter en højtidelig ceremoni finder sted i St Giles katedralen i Edinburgh. Her bliver kongeparret gjort selskab af prins William og prinsesse Kate.

Under ceremonien i St Giles katedralen vil kong Charles desuden blive præsenteret for Storbritanniens ældste kronjuveler.

Det skotske kroningsritual har rod i en historisk tradition, der har til formål at markere monarken som konge af hele Storbritannien, og blev til på anledning af en forespørgsel fra det skotske parlament, der også ønskede regentparret kronet på skotsk jord.

Dronning Elizabeth II tog del i den skotske kroningsfejring den 24. juni 1953, og nu er turen kommet til kong Charles.

Du kan læse hele artiklen her.

Læs mere om: