6. jul. 2023
Af Sofie Nymand, Marianne Singer

Prins Joachim stopper som forsvarsattache: Her er hans afløser

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Prins Joachims afløser i Paris er fundet.

Til september begynder prins Joachim i en ny stilling som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C.

Det betyder, at familien flytter fra Paris, hvor de har haft deres base de sidste fire år.

Samtidig forlader han jobbet som forsvarsattaché – en stilling, der nu overtages af en mand fra egne rækker.

Nu oplyser Forsvarsministeriet til BILLED-BLADET.

Det bliver oberst Nicolas Veicherts, der bliver prins Joachims efterfølger på ambassaden i den franske hovedstad.

Han har mere end 35 års erfaring i Forsvaret, hvor han har været udstationeret ad flere omgange.

Nicolas Veicherts i selskab med dronning Margrethe. Obersten tog imod dronningen sidste sommer på Frederiksberg Slot i forbindelse med sommertogtet. 
Nicolas Veicherts i selskab med dronning Margrethe. Obersten tog imod dronningen sidste sommer på Frederiksberg Slot i forbindelse med sommertogtet.
Foto: Hanne Juul

Nicolas Veicherts kommer fra en stilling som chef for Hærens Officerskolen, hvor han har haft sin daglige gang på Frederiksberg de seneste 6,5 år.

Hæren Officerskole oplyser, at Nicolas Veicherts fratrådte stillingen den 30. juni ved en parade, hvor Frederiksbergs borgmester var til stede.

Læs mere om: