18. jul. 2023
Af Christinna Braun

Markerede at hun er den længst regerende monark i Danmark: Derfor holdt dronning Margrethe middagen hemmelig

Dronning Margrethe. 
Dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen
Dronning Margrethe var i lørdags vært ved en hemmeligholdt middag i anledning af en historisk rekord.

I lørdags, den 15. juli, fejrede dronning Margrethe sin nye og imponerende titel.

Den 83-årige dronning Margrethe slog i midten af juli rekorden for den længst regerende monark i danmarkshistorien. Den forhenværende rekordindehaver var Christian 4.

”Det har hidtil været Christian 4., som var knap 11 år, da han ved sin fars død i 1588 var udvalgt til at blive konge. Da han endnu ikke var myndig, blev der imidlertid indsat en formynderregering, som de kommende år varetog landets ledelse. Først i august 1596 blev Christian 4. indsat som konge. Christian 4. regerede herefter frem til sin død i februar 1648 – det vil sige i cirka 51 år og seks måneder.

Hendes Majestæt Dronningen overtog tronen efter sin far, Frederik 9., den 14. januar 1972 og er således fra midten af denne måned den længst siddende, regerende monark i Danmarkshistorien,”
skriver kongehuset om rekorden på Instagram.

Derfor var middagen hemmeligholdt

Dronning Margrethe markerede den historiske rekord med en privat middag på Koldingshus, hvilket ikke på forhånd var annonceret af kongehuset.

Årsagen til, at middagen var hemmeligholdt, er, at dronningen ville udtrykke ydmyghed, og hun valgte derfor at afholde det stille og privat.

Det festlige middagsbord er blevet udstillet, og det er muligt for alle nysgerrige at komme helt tæt på og se alle de flotte detaljer.

Læs mere om det herunder.

Læs mere om: