Læs også
Herlig sommeruge venter kronprinsesse Mary og kronprins Frederik og deres børn
Hvert år vælter det ind med gæster på den tre dage lange festival i Tisvildeleje, Musik i Lejet, og igen i år har der også været kongelige gæster.
Kronprins Frederik var torsdag aften til elektronisk lysfest på strandscenen på festivalen i det nordsjællandske.
Det skriver Se og Hør.
Ifølge mediet var det bandet The Blaze fra Frankrig, der lokkede kronprins Frederik til fest, hvor der både var dans og lysshow.
Sidste år var kronprins Frederik også på Musik i Lejet. Dengang havde han sin ældste søn, prins Christian, med til koncert på strandscenen, hvor rapperen Kesi spillede.
Far og søn, kronprins Frederik og prins Christian, fik også mulighed for at komme backstage og møde kunstnerne.