Ærlig Jonas Vingegaard: Føler jeg svigter min familie
Glæden ved at stå øverst på skamlen som vinder af Tour de France - oven i købet for andet år i træk - er naturligivs stor.
Men glæden har også en mørk skyggeside for cykelfænomenet Jonas Vingegaard.
Ikke rart at svigte
Den 26-årige slider brænder for sin sport, men han brænder også for sin familie, og de to ting er svære at forene.
Ved sejrsfesten 26. juli i Tivoli afslørede en ærlig Jonas Vingegaard, at sejrens sødme også har en bitter eftersmag.
- Jeg har en kone og en datter, som lider et kæmpe afsavn. Det er et afsavn både for dem og for mig, fortalte han fra scenen i Tivoli.
- Det er ikke rart at gøre sin elskede ked af det, konstaterede den danske cykelhelt med tanke på sin kone Trine Marie Hansen og datteren Frida på knap tre år.
Føler et svigt
- Når jeg er væk tre-fire uger, føler jeg, at jeg svigter dem, erkendte Jonas Vingegaard.
Han fortalte også, at han helst vil kunne være hjemme hver dag, så han kan være den far og den ægtemand, han ønsker at være.
Cykelløb er en stor passion for Jonas Vingegaard. Ikke kun mens han står på podiet eller kører over en målstreg som vinder.
Det er hele rejsen frem mod målet. Og mod det næste mål.
Nyt mål
Men nu har Jonas Vingegaard sat sig et mål om at forene cykel- og familiepassionen mere optimalt.
Derfor har familien planer om at flytte til udlandet.
Det kan du læse i artiklen herunder.
Læs også den store reportage om Tour de France-vinderen i det nummer af BILLED-BLADET, der er ude nu.