7. sep. 2023
Af Catja Klarskov

Kys og kram i Gift ved første blik: Sådan blev Jeanette og Michael fortrolige så hurtigt

Jeanette og Michael fra "Gift ved første blik". 
Jeanette og Michael fra "Gift ved første blik".
Foto: Snowman Production
I aftenens afsnit af ”Gift ved første blik” både kysser og krammer Jeanette og Michael. Nu fortæller parret, hvordan de fik tillid til hinanden så hurtigt.

Jeanette og Michael kyssede, krammede og flettede fingre i aftenens afsnit af DR-programmet ”Gift ved første blik”. Nu fortæller parret, hvordan de så hurtigt i forløbet blev trygge ved hinanden.

Normalvis vågner parret efter bryllupsfesten, hvorefter de skal mod lufthavnen og en planlagt bryllupsrejse. I år har eksperterne besluttet, at parrene i stedet skal på en date.

For Jeanette og Michael betød det en dag i Dyrehaven på hesteryg, hvor der blev tid til både kram, små kys og flettede fingre. En kemi og intimitet ikke alle par delte på daværende tidspunkt.

– Det var en sjov følelse, fordi allerede ved vielsen, da Jeanette trådte ind ved siden af mig, der kunne både vi og vores gæster mærke, at skuldrene faldt. At vi havde en samhørighed og en tryghed ved hinanden allerede de få minutter omkring vielsen, fortæller Michael til BILLED-BLADET, hvortil Jeanette supplerer:

– Michael var meget opmærksom på ikke at overskride mine grænser. Det havde jeg stor respekt for. Jeg kunne se i hans øjne, at han blev overrasket, fordi jeg havde sagt til ham, at jeg ville være glad for et kram eller et kys på kinden, men da vi var alene, der føltes det helt naturligt, forklarer Jeanette.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-09-07/jeanette-og-michael-kysser.jpg
Jeanette og Michael kysser hinanden godnat i første afsnit af "Gift ved første blik".
Foto: Snowman Production

Michael og Jeanette havde en skøn dag i Dyrehaven, hvor de kom hinanden ved. De fik både snakket, grint og lært hinanden meget bedre at kende.

Du kan se ”Gift ved første blik” hver torsdag klokken 20:00 på DR1 og på DRTV.

Læs mere om: