Julie Zangenbergs polterabend: Sådan blev hun fejret af vennerne
I slutningen af september skal tv-personlighed Julie Zangenberg giftes med sit hjertes udkårne, Andreas Bagh, ved et overdådigt kirkebryllup i hjertet af København.
Inden skulle 34-årige Julie Zangenberg dog naturligvis overraskes af vennerne med en festlig polterabend, der tog holdet hele vejen til Solskinsøen Bornholm.
Det fortæller skuespillerinden, ifølge Se og Hør, i et livesale for sit tøjmærke Cozy.
– Jeg blev bortført til Bornholm af omring otte-ti af mine bedste venner. Vi havde den sjoveste roadtrip dertil med høj musik og masser af øl og champagne. Jeg fik kartoffelsalat og frikadeller på færgen, og kaptajnen sagde tillykke til mig over intercom, fortalte Julie Zangenberg ifølge mediet.
Den kommende brud festede og dansede til den lyse morgen, hvorefter vennerne dagen derpå tog hende med til det sted på klippeøen, hvor Andreas Bagh friede til hende i 2020.
Festivitassen var dog ikke slut endnu.
Holdet tog derefter tilbage til København, hvor hun blev overrasket på sin forlovedes restaurant af endnu et hold venner, der ikke havde haft mulighed for at komme med til Bornholm.
Julie Zangenberg og Andreas Bagh blev forældre for første gang i 2021, da deres lille søn Leo kom til verden. Den 3. juni i år kunne parret derfor fejre Leos 3-års fødselsdag.
Du kan læse hele artiklen her.