Martin fra Gift ved første blik med overraskende udmelding: Vil flytte til udlandet
I 16 år boede Martin Brodersen fra "Gift ved første blik på Færøerne.
I 2016, fem år efter sin skilsmisse fra ekskonen, som han har tre børn med, flyttede tilbage til Danmark.
Han regner dog ikke med at blive boende her i Danmark.
– Jeg savner Færøerne, når jeg ikke er der. Jeg kunne godt tænke mig på et tidspunkt – i hvert fald, når jeg bliver morfar og farfar – at flytte tilbage og bo der permanent, fortæller han til SE og HØR.
Det kan være om 10 år
Familien betyder alt for Martin, som er far til tvillingerne Kristina og Jón og deres lillebror Tobias.
Kristina bor i København og læser til sygeplejerske.
Jón og Tobias bor på stadig på Færøerne, hvor Tobias går i 8. klasse, og Jón læser til skipper.
Nu ved vi jo ikke, om han og hans brud, Pernille, forbliver sammen efter ægteskabseksperimentets fem uger.
Men man kunne forestille sig, at hun – eller en anden potentiel partner – ikke ville have lyst til at flytte med.
– Jamen, så må man tage den derfra. Selvfølgelig skal hun også være med på at flytte derop, men jeg har heller ikke sagt, at det bliver her og nu. Det kan være om 10 år. Det er jo svært at sige, hvad der sker i fremtiden, men jeg håber da, hun vil med – og ellers må man blive her og rejse dertil noget oftere, siger han.