15. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Se billedet: Denne prinsesse sidder prins Christian ved siden af under fødselsdagsfesten

Prins Christian 
Prins Christian
Foto: Hanne Juul
Prinsen har godt selskab under sin 18-års fødselsdag.

Søndag aften går det løs på Christiansborg Slot, hvor prins Christian fejrer sin 18 års med en stor ungdomsfest.

Festen bliver holdt i Riddersalen, hvor fødselaren fulgtes med sin farmor, dronning Margrethe, ind i salen, hvorefter han tog plads ved et af bordene.

Billeder fra festsalen viser, at prinsen har særdeles godt selskab under gallataflet.

Prinsen sidder nemlig ved siden af sin kongelige veninde fra Norge – prinsesse Ingrid Alexandra, der har taget turen til København sammen med sine forældre.

Det er bestemt ikke tilfældigt, at det netop er den 19-årige Ingrid Alexandra, som har fået ærespladsen ved siden af fødselaren.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-15/_ll23732.jpg
Prins Christian sidder mellem prinsesse Ingrid Alexandra og sin farmor, dronning Margrethe.
Foto: Lars H. Laursen

Udover slægtskabet, er det norske og danske kongehus utrolig tætte, og det går gennem generationer.

Det tætte bånd blev også tydeliggjort, da det norske kongehus tidligere i dag sendte en fødselsdagshilsen til prins Christian på deres sociale medier.

Her havde de netop valgt et billede af prinsen sammen med prinsesse Ingrid Alexandra, hvor de står arm i arm.

Læs mere om: