Efter endnu en sygemelding: Nu er der nyt fra hoffet om kong Harald
Torsdag måtte familien undvære kong Harald, da den årlige Stortingsmiddag blev afholdt på slottet. Og kronprins Haakon og dronning Sonja måtte i fællesskab tage over som værter i kongens fravær.
Den senere tid har den 86-årige konge været sygemeldt efter at have testet positiv for corona.
Først lød meldingen, at det ville være på ubestemt tid, men onsdag oplyste kongehuset, at det ville være ugen ud.
Og nu er der så igen nyt fra hoffet om kong Harald – han er tilbage.
Ifølge kongehusets kalender genoptager han sine kongelige pligter, og mandagen byder på flere opgaver.
Kongen tager imod Sjøforsvaret i audiens på slottet, hvor også kronprins Haakon vil være til stede, og senere slutter dronningen sig til, når de modtager Totalberedskabskommissionen.
I aften vil kong Harald deltage i Oslo Militære Samfund.