Se billederne: Så flot matcher prinsesse Catherine og prins Williams efterårsstil
Prinsesse Catherine og prins William besøgte i denne uge flere steder i Skotland, deriblandt Moray.
Her var de ifølge Hello Magazine forbi organisationen Outfit Moray, der sørger for udendørs aktiviteter for unge i området.
Hos Outfit Moray, der tidligere har vundet hæder for arbejdet, kan unge mellem 8-18 år blandt andet prøve mountainbike, paddle, klatring, bueskydning og bushcraft, der er en form for vildmarks-krea eller -håndværk.
Prins William og hertuginde Catherine havde i dagens anledning taget praktisk tøj på, og det royale par matchede hinanden på flot vis i fine efterårsnuancer.
Prins William var i mørkeblå bukser, mørkebrune læderstøvler, blå skjorte og en armygrøn jakke med foret hætte.
Kate var i sorte jeans, mørkebrune støvler og ternet Burberry-jakke i forskellige army-nuancer, der stod perfekt til Williams look.
Se billederne i galleriet øverst i artiklen.