10. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt afslører detalje om brylluppet: Han skal designe min brudekjole

Marianne Eihilt.
Marianne Eihilt.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt skal giftes og har allerede helt styr på brudekjolen.

2024 bliver et stort år for Marianne Eihilt. Her er der nemlig både bryllup og rund fødselsdag i vente.

”Vild med dans”-dommeren fylder 50 år til oktober, og få måneder inden skal hun giftes med sin store kærlighed, Keld.

Marianne Eihilt afslørede den lykkelige nyhed til BILLED-BLADET efter program 7.

- Vi skal giftes i juli måned, fortalte hun med et smil og tilføjede:

- Vi tog det næste skridt, og det er så hyggeligt at gå og planlægge et bryllup.

Hun har været sammen med kæresten Keld i 12 år og sammen har de to børn, Frederic på otte år og Emily på fem år.

Dansk design

Selv om der er otte måneder til det romantiske bryllup, så har Marianne Eihilt allerede styr på en yderst vigtig ting – nemlig brudekjolen og designeren bag.

- Det er Lasse Spangenberg, som skal designe kjolen, afslørede Marianne Eihilt og tilføjede med et smil:

- Jeg har allerede styr på, hvordan den skal se ud, for det fandt jeg ud af sidste fredag.

Det var samme fredag, hvor hun i ”Vild med dans”-jubilæumsshowet bar en rød kreation fra netop Lasse Spangenberg. Her ses hun med Jens Werner ved sin side.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-06/_han5633.jpg
Marianne Eihilt og Jens Werner.
Foto: Hanne Juul

Og her ses den danske designer Lasse Spangenberg, som har stået bag mange smukke kreationer, blandt andet i "Vild med dans".

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-06/20230930-mr-gadensborn-010.jpg
Designeren Lasse Spangenberg.
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: