17. nov. 2023
Af Karina Didriksen

Kandis-Johnnys hustru var bange for at miste ham: Nu reagerer Gitte på hans vægttab

Johnny Hansen med hustruen Gitte.
Johnny Hansen med hustruen Gitte.
Foto: Martin Høien
Kandis-forsangeren Johnny Hansen har lagt livsstilen om og har tabt flere kilo, og nu får han ros af hustruen, Gitte.

Det var tydeligt at se, at det var en lidt slankere udgave af Johnny Hansen, som mødte op til optagelserne af ”Året der gak” i Cirkusbygningen.

Den 58-årige Kandis-forsangeren har ændret livsstil og har tabt omkring 15 kilo siden januar.

Det er bestemt heller ikke gået ubemærket hen hos hustruen Gitte, som var med inde for at se TV 2 Charlie-showet.

Her satte hun ord på sin ægtemands flotte vægttab.

- Jeg er da mega stolt. Det er jo et ønske, han har haft i mange år, sagde Gitte til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:

- Det er sejt, og når han sætter sig et mål og siger ”nu er det nu”, så går han all in.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-14/_mho4756.jpg
Foto: Martin Høien

Bange for at miste Johnny

Gitte kan tydeligt kan mærke en forskel på Johnny efter vægttabet – ikke kun fysisk, men også psykisk.

- Ja, det synes jeg bestemt, at jeg kan. Han har meget mere energi og er ikke så træt, og jeg kan også mærke det på humøret, fortalte Gitte og tilføjede med alvorlig stemme:

- Jeg har da været bange, og det har jeg også sagt til ham. Jeg vil jo være ked af at miste ham på grund af det, for det vil være alt for tidligt.

”Året der gak” sendes på TV 2 Charlie søndag den 10. december.

Læs mere om: