8. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Hermansen fra Valdes Jul: Her har du set ham før

Morten Brovn som Hermansen i "Valdes Jul".
Morten Brovn som Hermansen i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Morten Brovn har rollen som Hermansen i ”Valdes Jul” på TV 2.

I ”Valdes Jul” på TV 2 kan man møde flere kendte ansigter.

En af dem er 42-årige Morten Brovn, der har rollen som storbonden Hermansen.

Han ejer alt jord i byen og vil gøre alt for at få fingrene i Jens’ gård.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-08/foto-per-arnesen_tv-2-64.jpg
Hermansen i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Det er første gang, at Morten Brovn medvirker i en julekalender, men det er bestemt ikke første gang, at han er på tv. Og måske kan du genkende ham?

Skuespilleren har gennem sin karriere medvirket i en lang række tv-serier, blandt andet ”Rita”, ”Friheden”, ”Sygeplejeskolen”, ”Hvide Sande” og ”Oxen”.

Senest kunne Morten Brovn opleves i flere afsnit af sæson 2 af ”Carmen Curlers” i rollen som Kaj Wagner.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-08/dr-morten-brovn.jpg
Morten Brovn i "Carmen Curlers".
Foto: DR

Rollen som Hermansen i TV 2’s julekalender er en drøm, der er gået i opfyldelse.

- Det har været noget, jeg gerne ville sætte et flueben ved. Jeg har to små børn, så det har virkelig været en drøm. Vi har altid set julekalendere derhjemme, siger skuespilleren med et smil til BILLED-BLADET.

Morten Brovn er gift med Astrid og sammen har de to børn, syvårige Ebbe og Anna på ni år.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-08/20231113-wen-valdes-jul-198.jpg
Morten Brovn.
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: