Anne Glad afslører: Derfor sagde hun ja til at være med i Den store bagedyst – med stjernedrys
Anne Glad har kastet sig over piskeris og dejskraber for at deltage i DR's populære bageprogram "Den store bagedyst – med stjernedrys", hvor livsstilseksperten skulle prøve kræfter med bagningens mange svære discipliner.
Men det krævede overtales før, at Anne Glad ville takke ja til tilbuddet om at være med i programmet. Det var nemlig hendes seksårige søn, Kaj, og Anne Glads storebror, der stod klar til at få hende overbevist om, at hun ikke kunne takke nej til det enestående tilbud.
– Det var simpelthen, fordi min søn og min storebror er superfans, at jeg lod mig overtale til at vove mig ind i teltet. Så trofæet står nu som lovet og pynter på børneværelset, fortæller bagedystvinderen Anne Glad til BILLED-BLADET.
Efter deltagelsen i "Den store bagedyst – med stjernedrys" har Anne Glad fået en fornyet respekt for bagere. Hun har nemlig mærket på egen krop, hvor svært det kan være at arbejde under det enorme tidspres.
– Jeg skal love for, at min respekt for de rigtige bagere ikke er blevet mindre. Det er et skørt pres: tiden løber, du er i et køkken, du ikke kender, så du står og river i de samme skuffer 117 gange. Og hvis du ligner en, der er ovenpå, kommer dommerne og knaldkonverserer, mens du forsøger at koncentrere dig. Det er virkelig sjovt at være med og i øvrigt godt skruet sammen som tv-koncept, afslutter Anne Glad til BILLED-BLADET.
Du kan se "Den store bagedyst – med stjernedrys" på DR TV.