6. jan. 2024
Af Louise Rømer

Se alle billederne: De kendte strømmer til Sport 2023

Kendte til Sport 2023
Josefine Høgh og Tina Müller er værter på det store sportsshow, som i år byder på flere nye priser - og en masse kendte ansigter.

Lørdag aften lægger Jyske Bank Boxen i Herning kulisse til det store sportsshow "Sport 2023", hvor det seneste års største sportspræstationer og atleter hyldes.

De sendes på tv på DR1 klokken 21, og traditionen tro er det den rutinerede værtsduo Tina Müller og Josefine Høgh, der styrer slagets gang.

- Til showet skal vinderen af Årets Sportsnavn, B.T. Guld blandt andet findes ligesom en lang række priser til både de største atleter og ildsjæle i det brede danske foreningsliv skal uddeles foran det feststemte publikum.

I år skal der desuden uddeles to spritnye priser; 'Årets Holdkammerat', som DIF uddeler til en ung, der er med til at skabe gode fællesskaber og 'Idrættens Sociale Pris', som er en pris fra DIF og Grundfos Fonden. Prisen hylder en af de mange vigtige sociale indsatser i idrættens verden, lyder det fra DR.

Allerede lørdag eftermiddag ankom gæsterne til Jyske Bank Boxen. Og på løberen vrimlede det med sportsstjerner og kendte gæster.

Se alle gæsterne i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: