Når dronningen at få glæde af denne helt særlige private jubilæumsgave
14. januar 2022 havde dronning Margrethe været regent i 50 år. Det blev fejret ved forskellige seancer.
I forbindelse med jubilæet fik dronningen en ganske særlig gave. Nemlig sin helt egen hest.
Det er første gang i 50 år, en dansk regent modtager en hest i gave.
Gaven, som dronningen fik 5. maj 2022, var fra Den Kongelige Stalds Venner.
Overdragelsen af gaven foregik i ridehuset ved Christiansborgs Ridebane i København.
Glad for tilbuddet
Den smukke, hvide hest er af racen Kladruber, der er skimlede/ hvide heste fra et tjekkisk avlsstutteri, der siden 1994 - på opfordring af prins Henrik - har avlet heste til Den Kongelige Stald-etat.
På Kongehuset hjemmeside oplyses, at hesten dronningen fik i gave, har stambogsnavnet Rudolfo Raggiera V-54.
Da Den Kongelige Stalds Venner på forhånd spurgte, som man skal, om dronningen ville modtage den særlige gave var svaret ja.
- Hun var helt ærligt rigtig glad for at få buddet, fortalte Nick Elsass, der sidder i bestyrelsen for Deen Kongelige Stalds Venner, til BILLED-BLADET.
Ville navngive hesten
Dronningen havde dog én betingelse for at modtage gaven. Hun ville have lov til at give hesten et navn. Så i daglig tale hedder hesten nu Avanti. Det italienske ord for ”fremad” eller ”foran”.
Et yderst passende navn, da hesten netop skal gå foran en karet – og helst gå fremad.
Her er guldkareten med de hvide heste 4. januar på vej ud på den sidste nytårskurtur med dronningen.
Af tavlen i De Kongelige Stalde fremgår det, at Avanti er født i 2017 og fylder først seks i 2024, så den er formentlig ikke helt færdiguddannet som ”karethest”.
Så mon dronningen når at få den glæde at køre i karet med sin egen hest som en af dem, der trækker kareten.
Med til tronskiftet
Måske Avanti er klar til opgaven, når dronningen i forbindelse med tronskiftet den 14. januar skal køre i guldbryllupskareten fra Amalienborg til Christiansborg.
Dronningen vil naturligvis også have mulighed for at besøge sin hest i De Kongelige Stalde og give den en gulerod, som hun gjorde ved overrækkelsen af gaven.
Ligesom dronningen kan give Avanti et kærligt klap, hvilket hun også gjorde første gang, hun mødte den flotte, hvide karethest.
Til rådighed for kongeparrret
Det kommende kongepar vil højst sandsynligt få glæde af hesten, der naturligvis bliver boende i De Kongelige Stalde.
Og måske bliver der stadig plads til en karettur til dronning Margrethe, efter hendes søn har overtaget regentjobbet.