12. jan. 2024
Af Majken Munk

Når Mary bliver dronning, hyldes hun i hjemlandet: Sådan markeres det på Tasmanien

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
Det er ikke kun i Danmark, det er stort, når Mary bliver dronning. Tronskiftet skal selvfølgelig også fejres på Tasmanien i Australien.

Søndagens historiske begivenhed dækkes vidt og bredt i hele verden.

Når Frederik og Mary søndag efter statsråd kan kalde sig konge og dronning af Danmark, er det ikke bare en stor ting indenfor landets grænser.

Det er det så sandelig også på hendes hjemstavn Tasmanien i Australien.

Det skriver Sky News.

Allerede fredag begynder markeringen på Tasmanien, hvor man er stolte af, at Mary er fra.

- Vi er selvfølgelig meget stolte af hende, allerede da hun blev kronprinsesse, men nu har hun udbygget sit ansvar og lederskab, så beboerne i Hobart er meget stolte, fortæller borgmester Anna Reynolds til det australske medie.

Hun fortæller, at det er blevet besluttet, at Marys nye rolle som dronning skal hædres på en helt særlig måde.

Der skal plantes et Blue Gum træ, som er en lokal art af Eukalyptus træ.

Siden 1962 har netop den type træ været en del af staten Tasmaniens emblem.

Blue Gum-træerne kan blive helt op til 60 meter høje.

Mary voksede op på Tasmanien i områderne Taroona og Sandy Bay, der forstæder til den største by på Tasmanien Hobart.

Selv om Mary ikke selv bor der længere, bor både hendes to søstre på Tasmanien, mens Marys bror, John, bor i Perth i Australien.

Læs mere om: