Luksusfælden-deltager brændte 40.000 kroner af på fem dage: Det gik pengene til
Tirsdag havde en ny sæson af "Luksusfælden" premiere på TV3.
I premiereafsnittet rykkede de økonomiske eksperter Kenneth Hansen og Carsten Linnemann til Kastrup for at hjælpe Stefan med at få styr på sin økonomi, og her var det ikke så lidt, der skulle tages fat i.
Stream Luksusfælden gratis her!
32-årige Stefan arbejder på et redningsskib, der sejler i Nordsøen, og når han er væk bruger han stort set ingen penge.
Til gengæld tager Stefan i den grad revanche, når han har fri, og på blot fire dage har han formået at bruge intet mindre end 40.000 danske kroner.
I programmet forklarer Stefan, at pengene blev brugt på en spontan storbyferie til Berlin, hvor kortet blev svinget lige lovlig lystigt.
Forklaringen lyder, at en stor del af pengene blev brugt på casino.
Stefan har oparbejdet en betydelig gæld, der består af gæld til det offentlige, et billån, diverse kviklån, ubetalte regninger der er røget til inkasso samt privatlån til familie.
Den nyeste sæson er nummer 32 i rækken. Programmet bliver sendt hver tirsdag klokken 20:00 på TV3 og på Viaplay.