To gange på en uge: Se Laura Christensens labre sorte looks til Robert-festen og Echo-prisen
Det er den tid på året, hvor der bliver delt priser ud til højre og venstre i alle mulige forskellige sammenhænge.
For nogle uger siden var der ”Reality Awards”, og på BILLED-BLADET har vi kåret årets kjole og årets kongelige kjole.
Lørdag aften blev de bedste film og tv-programmer hyldet ved Robert-prisuddelingen, og torsdag aften var det Echoprisen, der løb af stablen.
Laura Christensen, 40, var inviteret med til både Robert og Echoprisen, så hun har været på den røde løber hele to gange inden for fem dage.
I weekenden var hun til prisfest i en flot, sort kjole fra Stine Goya med pufærmer og smalle stropper. Hun fik rigelig lejlighed til at vise kjolen frem på scenen, for Laura Christensen blev kåret som Årets kvindelige birolle i en tv-serie for sin rolle i ”Huset”.
”Huset” var til Echoprisen nomineret i kategorien Årets fiktion, men måtte dog se sig slået af ”Minkavlerne”.
Også til dette prisshow så skuespilleren laber ud i sort. Denne gang havde Laura Christensen valgt en lårkort kjole med lange ærmer.