4. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Det så du ikke på tv: Derfor sov Amanda ikke om natten inden mødet med Uwe

Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Amanda og Uwe Kiessling i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amalie Dollerup husker tydeligt, da hun skulle lave scenen med Amanda og Uwes passionerede møde i ”Badehotellet”.

Længslen og kærligheden lyste ud af Amanda og hendes tyske løjtnant, da de blev genforenet i sæsonpremieren på ”Badehotellet”.

De havde på det tidspunkt ikke set hinanden i et helt år, men det lykkedes hotelejeren at opspore Uwe Kiessling, da han havde fået arbejde uden for Grove-lejren.

37-årige Amalie Dollerup husker tydeligt, da hun sidste år skulle optage netop den scene.

På det tidspunkt havde hun nemlig heller ikke set sin tyske medspiller, 36-årige Anton Rubtsov, siden optagelserne til sæson 9 i 2021.

Hun afslører en detalje, som man ikke ser på tv.

- Jeg sov faktisk ikke ret meget om natten, da jeg skulle lave den scene, for det var så vigtigt, at den blev god, fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.

Hun uddyber, hvorfor genforeningens-scenen mellem Amanda og Uwe fik hende til at ligge søvnløs natten inden optagelserne.

- Jeg havde jo ikke set Anton i to år på det tidspunkt. Men vi kunne også bruge det på en eller anden måde, fordi Amanda og Uwe heller ikke havde set hinanden i et år, forklarer Amalie Dollerup og tilføjer:

- Hun vil gerne være sammen med ham, og de længes efter hinanden. Det ved de fra de breve, de har skrevet sammen. Derfor betyder den scene enormt meget.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-29/amanda-og-uwe-afsnit-1.jpg
Kærligheden og længslen lyste ud af Uwe og Amanda, da de mødtes i afsnit 1 af "Badehotellet"s sæson 10.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Sæson 10 af ”Badehotellet” sendes søndage kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: