Dronning Mary om sin kærlighed til den danske natur: Det oplevede jeg ikke dér, hvor jeg kommer fra
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Søndag formiddag tog dronning Mary i Dyrehaven for at lukke to hjorte ind i et nyt område af skoven.
Det gav hende anledning til at fortælle om sit forhold til den danske natur.
– Fra mit første møde med den danske skov har jeg været meget bjergtaget af den! fortalte majestæten.
– Især skiftet til foråret, hvor træerne springer ud og skaber en lysegrøn farve i skoven, som jeg ikke har oplevet der, hvor jeg kommer fra, sagde Mary, der jo er opvokset i Tasmanien.
I videoen øverst i artiklen kan du høre dronning Mary fortælle om sit møde med den danske natur.
Dronning Mary indvier nyt område i Dyrehaven
Dronningen indviede ny stykke skov
Dronning Marys besøg markerede, at den sydlige del af Jægersborg Hegn er blevet integreret i Dyrehaven.
Her har der tidligere været kommerciel skovdrift i skoven.
Det er nu stoppet i forbindelse med, at skoven er udlagt som såkaldt urørt skov, og der er sat hegn om området, så en del af Dyrehavens hjortevildt kan flytte ind i det nye område.
I forbindelse med arrangementet afslørede dronningen også kong Frederiks monogram, der nu er kommet på de røde porte til Dyrehaven.