14. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Badehotellets Fie om Morten: Sådan har deres forhold ændret sig

Morten og Fie i "Badehotellet".
Morten og Fie i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Rosalinde Mynster har gjort comeback i ”Badehotellet” og sætter ord på, hvorfor forholdet mellem Fie og Morten har ændret sig.

Sidst, vi så Fie, var i 1933, hvor hun forlod Andersens Badehotel og flyttede til England med Morten og fik to børn, Peter og Signe.

Nu er vi nået til sommeren 1946 i "Badehotellet", og Fie er vendt hjem til Danmark for at tale ud med Morten, som er leder af Grove-lejren.

Der er gået 14 år i serien, og Rosalinde Mynster er glad for at være tilbage i rollen som Fie, som nu er blevet 36 år, mens Morten er 40 år.

Det, at både Fie og Morten er blevet ældre, har betydet, at deres forhold har ændret sig i forhold til, da man sidst så dem sammen på skærmen.

- Jeg synes, at man skal glæde sig til at se dem som voksne mennesker, siger Rosalinde Mynster med et smil til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Man har jo ikke set dem som voksne på den måde, og der har også været et spring i tiden, så der er gået endnu længere tid end de seks år, jeg ikke har været med.

Sådan så Fie og Morten ud tilbage i sæson 5, hvorefter Rosalinde Mynster forlod "Badehotellet".

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-09/184537.jpg
Fie og Morten i sæson 5 af "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Noget nyt for serien

I sæson 10 af ”Badehotellet” har Morten haft svært ved at rejse hjem til Fie og børnene i England – blandt andet fordi han følte, at hun bebrejdede ham for en tragisk hændelse, der skete under krigen.

Der har ikke været så meget smil og glæde at spore hos Morten og Fie, som der var i de tidligere sæsoner. Seerne har i stedet været vidne til en langt mere alvorlig side af deres forhold.

- Det er noget nyt for serien, at man ser Fie og Morten være voksne og have børn, og at man ser deres parforholdsdynamik, konstaterer Rosalinde Mynster og tilføjer:

- Fie har jo boet i England, men har også mén fra krigen.

Nu er spørgsmålet så, om Fie og Morten ender med at flytte hjem til Danmark med deres børn, når "Badehotellet" er slut.

Læs mere om: