Årgang 20-mor hasteindlagt: Mistanke om hjerneblødning
Det har været nogle nervepirrende dage for ”Årgang 20“-familien på Als.
Natten til onsdag blev Lena Gram Thomsen, der er kendt fra TV 2-programmet ”Årgang 20”, nemlig hasteindlagt på hospitalet.
Det fortæller ”Årgang 20“-moren i et opslag på sin Instagram-profil.
Af opslaget lyder det, at Lena natten til onsdag så sig nødsaget til at ringe efter en ambulance, hvorefter hun blev hasteindlagt på hospitalet.
Her var lægernes første mistanke meningitis, hvilket hurtigt blev erstattet med en frygten for en hjerneblødning.
Efter utallige blodprøver, scanninger samt andre prøver og undersøgelser kunne lægerne heldigvis afkræfte deres første, skrækindjagende mistanker, fortæller Lena i opslaget.
”Årgang 20“-moren fortæller ikke, hvilke symptomer, der fik hende til at kontakte hospitalet med henblik på hjælp, men hun fortæller dog, at selv om hun igen er hjemme hos familien, så døjer hun stadig med hovedpine og følelsen af en udmattet krop.
Efter de omfattende undersøgelser formoder lægerne, at der er tale om et migræneanfald, men i den kommende uge følger yderligere undersøgelser.
Lena er gift med Mads, og sammen har parret sønnerne Malthe og Asmus.