Gik det så galt: Få svaret på hvad skete der med familien Fredie Pedersen
Det var instruktør Per Wennick, der gjorde familie Fredie Pedersen landskendt med DR-dokumentaren ”Ingen slinger i valsen”.
Her fulgte man de kun 11-årige elitedansere Sonny og Jeanne frem mod VM i Italien.
En dokumentar, der skabte stor debat om børn i elitesport og ikke mindst familien Fredie Pedersen og Mickey Fredie Pedersens træningsmetoder overfor sønnen Sonny.
Her er Mickey Fredie Pedersen i dag.
Nu er Per Wennick vendt tilbage til familien 25 år efter og 5. maj sendes første af to afsnit i „Ingen slinger i valsen – 25 år efter.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Gik spådommene i opfyldelse
- I flere år har jeg tænkt på, hvordan det egentlig stod til med dansedynastiet efter ”Ingen slinger i valsen”, som blev sendt i 1998. Den vakte voldsom debat dengang, og jeg syntes, programmerne krævede en forløsning, fortæller instruktøren Per Wennick i pressemeddelelsen.
- Gik spådommene i opfyldelse? Gik det så galt som så mange mente, at det ville? Og ikke mindst: Hvordan går det i dag med de medvirkende fra dengang: Mickey, Søs, Gigi og Sonny Fredie Pedersen – og Sonnys dansepartner, Jeanne Aunel.
Det får du alt sammen svar på i den nye dokumentar, der efter en 51 år lang karriere hos DR over 80 dokumentarprogrammer og flere priser bliver Per Wennicks farvel til DR.