21. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Prinsesse Alexandra overraskede, da grev Michael inviterede indenfor på slottet

Grev Michael og prinsesse Alexandra.
Grev Michael og prinsesse Alexandra.
Foto: Martin Høien
Grev Michael havde hustruen prinsesse Alexandra ved sin side, da der skulle afholdes en helt særlig begivenhed på Egeskov Slot.

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da grev Michael åbnede dørene til Egeskov Slot på en helt særlig dag.

Egeskov Slot danner nemlig rammen om en ny, storslået romanserie, skrevet af forfatterne Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl.

Det var netop i den anledning, at der var inviteret til ”afternoon tea” i riddersalen med grev Michael og de to forfattere.

Det var ikke meldt ud, at grevens hustru, prinsesse Alexandra, skulle deltage i arrangementet, så derfor var det en glædelig overraskelse, da hun trådte ind ad døren sammen med sin mand.

Prinsessen, som er datter af prinsesse Benedikte, var klædt i lyse bukser og en grøn skjorte og smilede stort til de fremmødte.

Greveparret satte sig derefter til bords sammen med gæsterne i den smukke, historiske sal.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/_MHO7341.jpg
Grev Michael og prinsesse Alexandra inviterede indenfor på slottet.
Foto: Martin Høien

Bøgerne om Egeskov Slot er inspireret af virkelige hændelser, og den første ”Ulykkens år” udkommer den 21. maj på Politikens Forlag.

- Jeg har læst bogen, og den hænger ved, fortalte en glad prinsesse Alexandra til BILLED-BLADET og indrømmede, at hun havde meget svært ved at lægge bogen fra sig.

Greveparret stillede op til et billede med forfatterne Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl i riddersalen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-21/_MHO7507.jpg
Grev Michael og prinsesse Alexandra med forfatterne Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl.
Foto: Martin Høien

Den første bog foregår på Egeskov Slot i 1874. Det er også planen, at bøgerne skal blive til en tv-serie.

Egeskov Slot har tilhørt slægten Ahlefeldt-Laurvig-Bille siden 1784, og 59-årige grev Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille har været slottets ejer siden 1992.

Læs mere om: