3. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Bjarne Henriksen stjal en ting med hjem fra Forræder-slottet

Bjarne Henriksen
Bjarne Henriksen
Foto: Hanne Juul
Bjarne Henriksen brugte en hel del tid på at læse under optagelserne til "Forræder", og faktisk har han stjålet en bog med hjem fra slottet på Fyn.

”Forræder” er slut for denne gang, og lidt overraskende endte Bjarne Henriksen med at være en del af den store finale.

Den 65-årige skuespiller har håndteret spillet på sin helt egen måde. For eksempel ville han ikke svare, når folk spurgte, om han var forræder, og han brugte en del tid i læsestuen på enten at sove eller læse.

De mange timer i rummet betød, at produktionen opfandt begrebet ”Bjarne-cam”, skriver TV 2. Man blev nemlig nødt til at have et kamera i læsestuen, som udelukkende filmede på Bjarne Henriksen, hvis nu der kom nogle andre spillere forbi for at drøfte taktik med ham.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-03/6-%281%29.png
Bjarne Henriksen i "Forræder".
Foto: Blu/TV 2

Skuespilleren havde ikke forventet, at der ville blive tid til at læse undervejs i optagelserne, så han havde ikke taget nogen bøger med. Til gengæld bød slottet på forskellige typer læsestof, og til at begynde med rakte Bjarne Henriksen ud efter Julia Sofias selvbiografi. Den faldt ikke lige i hans smag, men det gjorde til gengæld en bog om anden verdenskrig, der skildrede krigen dag for dag.

Faktisk var bogen så god, at han over for TV 2 nu indrømmer, at han kom til at stjæle den med hjem, da optagelserne sluttede.

- Så jeg læser stadig i den, siger skuespilleren til TV 2.

Lyt til i BILLED-BLADETs nye podcast herunder, hvor vi bl.a. taler om finalen i ”Forræder”:

Læs mere om: