11. jun. 2024
Af Majken Munk

Det fik Holger Rune til at trække på smilebåndet: Jeg kan stadig godt huske dengang

Holger Rune
Holger Rune
Foto: Martin Høien
Holger Rune kunne på et pressemøde før sin opvisningskamp mod Gaël Monfils i Jyske Bank Boxen afsløre et barndomsminde, der fik ham til at smile over hele femøren.

Holger Rune spiller sin allerførste opvisningskamp i Danmark tirsdag den 11. juni i Jyske Bank Boxen.

Helt ekstraordinært spiller han som den store afslutning en mixed double med Caroline Wozniacki som sin makker.

Inden da møder den 21-årige tennisstjerne den erfarne Gaël Monfils på 37 år, der har vundet 11 singletitler i sin karriere.

På pressemødet forud for den store kamp, der har fået titlen Champions Battle 2024, blev Holger Rune spurgt til et barndomsminde, der fik ham til at trække på smilebåndet.

For som ganske ung var Gaël Monfils netop en af den danske tennisstjernes idoler.

Han blev spurgt til et minde han havde fra en af franskmandens kampe i Sverige.

- Jeg kan stadig godt huske dengang, jeg tog til Stokholm for at se Gaël. Jeg fik en autograf selv, og så spurgte jeg min far, om han ville få én til, fortalte Holger Rune grinende og kiggede hen på sin modstander Gaël Monfils.

Den kommentar fik de fleste i salen inklusiv både Holger Rune og Gaël Monfils til at smile over hele femøren.

- Det var et stort øjeblik for mig. Jeg synes altid, at Gaël har været meget inspirerende at følge, for han er en showman. Han er en dygtig tennisspiller, fulgte danskeren op.

Da franskmanden skulle sætte ord på den historie fra Holger Rune, fik hans kommentar også de fleste til at slå en latter op.

- Det får mig til at føle mig meget gammel, udbrød Gaël Monfils med et smil.

- Det er en ære, når de yngre spiller ser en som et idol, fulgte han op.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-11/_MHO9684.jpg
Gaël Monfils, Elina Svitolina samt Caroline Wozniacki og Holger Rune. De spiller mod hinanden til Champions Battle 2024.
Foto: Martin Høien

Det er omkring klokken 20.15, at Holger Rune spiller mod Gaël Monfils i Jyske Bank Boxen foran et veloplagt publikum.

Følg med i den store begivenhed her på billedbladet.dk, hvor der er rød løber i eftermiddag.

Læs mere om: