14. jun. 2024
Af Marianne Singer

Det er en konge, man ikke hører så ofte om: Men nu inviterer kong Frederik ham ind på slottet

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Martin Høien
Mandag den 24. juni modtager kong Frederik en afrikansk konge, der blandt andet er kendt for sit særlige forhold til prins Harry.

Blandt de mange audienser, der venter kong Frederik i den kommende tid, er også ét der vækker lidt mere opsigt.

Således modtager kong Frederik ifølge kongehusets kalender mandag den 24. juni den nok for mange danskere ukendte kong Letsie III af Lesotho i audiens på Christiansborg Slot.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/000_33EH9LX-2614x3920ma.jpg
Lesothos kong Letsie III med sin hustru dronning Masenate den 6. maj 2023 ved kong Charles kroning i London.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

Støtter Lesothos børn

Kong Letsie er blandt andet kendt for at have et stærkt bånd til prins Harry, i det hans yngre bror, prins Seeiso, er en nær og mangeårig ven og samarbejdspartner til den britiske prins.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/20130227-141319-9-4219x2885ma_0.jpg
Prins Harry sammen med prins Seeiso i 2013.
Foto: Stephane De Sakutin/AFP/Ritzau Scanpix

Prins Harry og prins Seeiso grundlagde sammen i 2006 velgørenhedsorganisationen Sentebale, der støtter udsatte børn i Lesotho ramt af ekstrem fattigdom eller er ramt af HIV/AIDS.

Prins Harry besøgte første gang Lesotho, der ligger i det sydlige Afrika, i 2004, og var senest i 2015 tilbage i landet, hvor han også mødte kong Letsie.

Gennem årene har prins Harry flere gange samlet ind til Sentebale-organisationen ved forskellige arrangementer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-14/20240413-115955-L-6715x4722ma.jpg
Prins Harry og hertuginde Meghan i april i år ved et velgørenhedsarrangement for Sentebale.
Foto: Marco Bello/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs mere om: