Prinsesse Kate fortæller nyt om sin kræftsygdom: Sådan går det nu
Efter flere måneders fravær fra offentligheden tog prinsesse Kate i marts bladet fra munden og fortalte hele verden, at hun er blevet syg med kræft.
Siden har man ikke set prinsessen i offentlige sammenhænge, men nu er der lykkeligvis nyt fra prins Williams hustru.
I et længere opslag på Instagram skriver prinsesse Kate blandt andet, at hun gør store fremskridt, og hun er så småt er begyndt at arbejde igen.
”Jeg gør store fremskridt, men som enhver, der går igennem kemoterapi, vil vide, er der gode og dårlige dage. På de dårlige dage føler du dig svag, træt, og du må give efter for, at din krop har brug for hvile. Men på de gode dage, hvor du føler dig stærkere, vil du gerne have det bedste ud af at have det godt. Min behandling er i gang og vil vare i nogle måneder endnu. På de dage, jeg har det godt nok, er det en fornøjelse at engagere sig i skolelivet, bruge tid på de ting, der giver mig energi og positivitet, samt begynde at arbejde lidt hjemmefra”, skriver prinsesse Kate på Instagram.
I opslaget fremgår det desuden, at hun deltager i kong Charles fødselsdagsparade lørdag den 15. juni.
Det vil være første gang siden december, at prinsesse Kate deltager i et offentligt arrangement.