17. jun. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Bemærkede du hende? Dansker var med de kongelige på balkonen under stor fejring

Den britiske kongefamilie på balkonen under Trooping the Colour
Den britiske kongefamilie på balkonen under Trooping the Colour
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Der var en dansker med, da den britiske kongefamilie var samlet på balkonen under Trooping the Colour.

Lørdag var en stor og festlig dag i Storbritannien, da den traditionsrige Trooping the Colour løb af stablen i London.

Her markeres og fejres monarkens fødselsdag med en stor parade, og efterfølgende afrunder flyvevåbnet begivenheden med en overflyvning over Buckingham Palace.

Traditionen tro overværede den britiske kongefamilie overflyvningen fra slottets balkon med kong Charles og dronning Camilla i front.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-17/24167553703233-5083x3753ma.jpg
Den britiske kongefamilie på balkonen under Trooping the Colour
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

I år spredte det især stor glæde, at prinsesse Catherine, der for tiden er i forebyggende behandling for kræft, også var med sammen med prins William og parrets tre børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Med på balkonen var også prins Edward og hertuginde Sophie med datteren Lady Louise, prinsesse Anne med sin mand, Timothy Laurence, og hertugen af Kent.

Og så var der faktisk også en dansker til stede ved den fornemme fejring – nemlig hertuginde Birgitte.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-17/20240615-144055-3-4638x3091ma.jpg
Den britiske kongefamilie på balkonen under Trooping the Colour. Hertuginde Birgitte står helt til venstre i hvid frakke og hvid hat.
Foto: Chris J Ratcliffe/Reuters/Ritzau Scanpix

Hertuginde Birgitte blev født i Odense og giftede sig i 1972 med Richard, som er hertug af Gloucester. Richard er barnebarn af kong Georg V og fætter til afdøde dronning Elizabeth.

Både hertugen og hertuginden af Gloucester er en aktiv og integreret del af den britiske kongefamilie, og de har begge officielle opgaver.

Derfor var de selvfølgelig også med på balkonen under Trooping the Colour.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-17/24167553703233-5083x3753ma-%281%29.jpg
Hertugen og hertuginden af Gloucester
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: