Kong Frederiks favorit hårdt ramt: Anne-Marie Rindom i smerter før jagt på nyt OL-guld
I slutningen af juli indledes De Olympiske Lege i Paris i Frankrig, og den danske supersejler Anne-Marie Rindom går efter at vinde guld ligesom ved Legene i 2021 i Japan.
Samtidig har 33-årige Rindom fået den store ære at bære den danske fane under åbningsceremonien.
Der er dog problemer for Anne-Marie i denne tid, så hendes mange fans anført af sejlsportsentusiasten kong Frederik kan langt fra være sikre på, at hun kan levere en toppræstation ved Legene i Frankrig.
Anne-Marie er i smerter på grund en overbelastning.
Anne-Marie Rindom i kapløb med tiden
Det er seneskedehindebetændelse, som bliver ved med at komme tilbage.
Anne-Marie fortæller ifølge B.T., at hun har fået lagt sin anden blokade for at få det til at gå lidt i sig selv, så hun kan træne indtil OL.
- Jeg kan godt træne, men jeg kan ikke løfte så meget tungt. Den har brug for tre ugers pause, men det har jeg bare ikke. Det må komme efter OL, siger Rindom.