29. jun. 2024
Af Marianne Singer

Nyt fra kongehuset: En af dronning Margrethes nærmeste medarbejdere stopper efter 32 år

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethes privatchauffør, Kim Østerlyng, stopper efter 32 års trofast tjeneste for først prins Henrik og derefter dronningen.

Efter 32 års trofast tjeneste i kongehuset stopper dronning Margrethes chauffør, Kim Østerlyng, 68.

Han begyndte i 1992 som privatchauffør for prins Henrik og blev der i 13 år, hvorefter han rykkede over til dronning Margrethe, som han har kørt for de sidste 19 år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-29/19951103-239453-3-1282x1964ma.jpg
Kim Østerlyng med prins Henrik på godset Rosendal ved Fakse, hvor greve Ditlev Knuth-Wintherfeldt afholdt jagt, i 1995.
Foto: Søren Steffen/Scanpix Danmark
https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-29/BB-570401.jpg
Kim Østerlyng kører regentparret rundt i Thisted i Krone 1 i 2009.
Foto: Jesper Sunesen

Været med rundt i landet

Kim Østerlyng har blandt andet kørt dronning Margrethe rundt i landet, når hun har skiftet residens og været på opgaver.

Senest kørte han dronning Margrethe på kongelig opgave i onsdags, hvor hun deltog i åbningen af den nye udstilling "Vølvens Varsel" på Nationalmuseet i København.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-29/20240626_HAN8778.jpg
Dronning Margrethe stiger ud af kongehusets Bentley onsdag foran Nationalmuseet.
Foto: Hanne Juul

Kim Østerlyng slutter sit arbejde i kongehuset den 1. juli.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-29/20240626_HAN9042.jpg
Dronning Margrethes chauffør Kim Østerlyng foran Nationalmuseet onsdag.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: