Dem sad kong Frederik ved siden af til festmiddag i Grønland
Kong Frederik og dronning Marys første aften i Nuuk bød på en officiel middag i kulturhuset Katuaq.
Her var der lagt op til en hyggelig aften i godt selskab med flere højtstående, grønlandske profiler.
Middagen foregik ved langborde, der var fint dækket med hvide duge, og kong Frederik fik plads mellem en grønlandsk politiker og et medlem af parlamentet.
Ved sin venstre side havde kongen politikeren Múte Inequnaaluk Bourup Egede til bords. Han har siden 2021 været Grønlands landsstyreformand.
Det var formanden for Grønlands parlament, Mimi Karlsen, som sad ved kong Frederiks højre side.
Hun er gift med Peter Lyberth, der også var med til middagen.
I løbet af aftenen holdt både kong Frederik og Múte Egede taler, og der blev også skålet med rødvin i glassene.
Det så ud til, at kongen følte sig yderst godt tilpas under festmiddagen.